https://www.movement-frb.dk/blog-1 daily 0.75 2025-11-09 https://www.movement-frb.dk/home daily 1.0 2025-11-09 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/4e5f0d8a-d3f7-42c2-b2da-6b86e340db4d/Support+Elliana.jpg Home - Fokus & dedikation Vi går altid den ekstra mil for vores klienter. Om du er elitesportsudøver, vil tilbage til en aktivitet på hyggeplan eller have en smertefri hverdag er fuldstændig ligegyldigt. Det vigtigste er at vi i fællesskab finder den vej der passer dig. https://www.movement-frb.dk/rygsmerter daily 0.75 2025-05-29 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/12ed0f13-482c-4556-87a7-a75558bfcc48/Eliana+unders%C3%B8gelse+ryg.jpg Rygsmerter - Baggrund Rygsmerter er en af de mest udbredte og komplekse helbredsproblemer globalt. I Danmark vil op mod 80 % af befolkningen opleve rygsmerter i løbet af livet, og omkring 30-60 % af dem vil opleve tilbagefald inden for det første år. Langvarige rygsmerter er den hyppigste årsag til nedsat funktionsevne og sygefravær i arbejdsstyrken Hvad er rygsmerter Rygsmerter kan opstå i alle dele af rygsøjlen – lænd, bryst og nakke – og kan variere fra milde, forbigående smerter til kroniske og invaliderende tilstande. De kan stamme fra muskler, led, nerver, disci (mellemrummene mellem ryghvirvlerne) eller en kombination heraf. Akutte rygsmerter opstår ofte ved pludselige bevægelser, løft eller vrid, mens kroniske smerter ofte er resultatet af en kompleks sammensætning af fysiske, psykiske og sociale faktorer https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/f40d19b4-d0fb-4e30-aba2-e2541dd1ffbc/Jannick+back+ekstension.jpg Rygsmerter Hvorfor opstår rygsmerter? Forskning viser, at rygsmerter sjældent skyldes én enkelt årsag. I stedet er de ofte et resultat af en kombination af faktorer: Fysiske faktorer: Overbelastning, ensidigt arbejde, og manglende eller for meget motion. Psykologiske faktorer: Stress, angst og depression kan forværre smerten. Sociale faktorer: Arbejdsmiljø, sociale relationer og økonomisk usikkerhed spiller en rolle . https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/be010c25-1830-43d1-8144-907a2b080f6c/Mig+der+underviser.jpg Rygsmerter Hvor lang tid varer forskellige former for rygsmerter? Varigheden af rygsmerter afhænger i høj grad af årsagen, men det er vigtigt at understrege, at de fleste rygsmerter er ufarlige og forbigående – selv når smerterne kan føles alvorlige. Uspecifikke lænderygsmerter Uspecifikke rygsmerter er den mest almindelige form og dækker over smerter, hvor der ikke findes en klar strukturel årsag. Dette gælder op mod 90-95 % af alle rygsmerter. I de fleste tilfælde forbedres tilstanden inden for 4-6 uger, ofte uden behov for behandling. Dog oplever nogle tilbagevendende episoder. Op mod 60 % vil have nye smerter inden for 12 måneder. Tilbagefald er almindelige, men ikke et tegn på forværring – snarere en naturlig del af sygdomsforløbet. https://www.movement-frb.dk/korsbnd-acl daily 0.75 2022-07-23 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/db12ce96-a406-4676-aab8-a7fad0be9fae/Tr%C3%A6ningsplan+ACL.png Korsbånd - ACL ACL-anatomi: Det forreste korsbånd Det forreste korsbånd er et intraartikulært ligament – på lægmandssprog: Et ledbånd, der ligger inde i knæet. ACL hæfter på siden af lårbensknoglen og går tværs over og hæfter igen på underbensknoglen på indersiden. Det forreste korsbånd krydser med det bagerste korsbånd og – derfra navnet korsbånd. Det har en længde på mellem 22-41 mm, med en gennemsnitslængde på 32 mm og bredde på mellem 7-12 mm. ACL’s primære opgave er at forhindre, at underbenet glider fremad og modstår indadrotation i knæet. Altså det forreste korsbånd stopper dit knæ fra at rotere indad. Når der sker overrivninger i ACL, vil det gøre knæet ustabilt, og du vil kunne lave en fremadglidning af underbenet. ACL-epidemiologi: Fakta om det forreste korsbånd I årene 2005-2015 blev der registreret 21.820 ACL-rekonstruktioner i Danmark. Incidensen (det reelle antal) er højere, da tallene er baseret på ortopædiske opgørelser og inkluderer ikke konservativt behandlede klienter (altså folk med skader der ikke blev opereret). ACL-rupturer (bristning eller overrivning) rammer primært den yngre del af befolkningen, og kvinder rammes hyppigere end mænd. Hvorfor kvinder oftere beskadiger deres forreste korsbånd vides ikke, men forskning peger mod hormonelle faktorer samt anatomiske forskelle. Derimod deltager mænd oftere i højintens kontaktsport end kvinder, hvilket giver et større antal skader hos mænd. Med de fakta på plads går vi videre til, hvordan en skade i det forreste korsbånd kan opstå. Det er ikke nogen hemmelighed, at ACL-skader ofte optræder i fodbold, håndbold, basketball og anden kontaktsport. https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/ec1fef40-d488-4b0c-8384-8144f5964e16/Takling+ACL.png Korsbånd - ACL Hvordan opstår en korsbåndsskade En skade på det forreste korsbånd sker typisk ved indadrotation i knæet samt ved fremad translation af underbenet. Det betyder, at dit knæ roterer mere indad eller fremad end korsbåndet kan klare. Dermed får du en brist eller overrivning – også kaldet en ruptur. 80% af rupturerne opstår i ikke-kontakt situationer, altså ved hop, landinger eller retningsskift. Hvis skaden sker i en situation med kontakt til andre, vil det oftest være ved spark på ydersiden af knæet eller ved overstræk af knæet, hvor foden forbliver i underlaget. De fleste rupturer sker, når dit underben er foran din overkrop. Mekanisk betyder det, at vores baglår er i en forkortet længde og dermed i mindre grad er i stand til at hjælpe ACL med at holde underbenet tilbage. Bare det at vide, hvad der kan ske, kan være med til at minimere risikoen for skaden. Så hav det in mente, når du udvælger øvelser i et genoptræningsforløb eller i sin skadesforebyggende træning https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/cba0d8f4-48a9-4a28-8ad4-7396ed98075c/RTS+ACL.png Korsbånd - ACL Kan ACL-skader undgås? Det korte svar er: Nej, skader i forreste korsbånd kan ikke undgås. Der findes ingen screeninger, der kan forudsige fremtidige skader. Den største indikator for en skade er, at du har haft den før. Kan vi gøre noget for at mindske risici for skade i det forreste korsbånd? Heldigvis ja, for man kan teste mange forskellige aspekter, der spiller ind og give dig en indikation for skadesrisikoen. Faktorer, vi kan teste for, der spiller ind ved korsbåndsskader: Sideforskelle mellem benene Forskel mellem for- og baglår Sideforskelle i landinger Neuromuskulær kontrol fra fod til bækken En fysisk træners/fysioterapeuts subjektive vurdering ud fra landinger ved hop Disse tests kan give dig indikationer om, hvor stor risikoen er. Dernæst kan du minimere risici ved at inkorporere programmer i din træning, der fokuserer på skadesforebyggelse af korsbåndsskader. Nogle taler om, at udmattelse kan spille ind. Det kan vi med forskning hverken be- eller afkræfte. Et nyligt studie af Della villa et al fra Serie og Serie B viste, at en ACL-ruptur var hyppigere i den første del af sæsonen og den sidste. Måske grundet tørre og senere hen våde baner. Derudover ses flere skader i første halvleg og dermed synes udmattelse ikke en primær faktor. Der ses dog flest skader i den første fjerdedel af kampen. Man kunne lave en hypotese om, at spillernes parathed til intensiteten i starten af kampen ikke er god nok, når kampen fløjtes i gang. Står du i en situation, hvor du har en ACL-ruptur, skal den behandles. Det gennemgår vi i en kommende artikel. Som sagt kan skader ikke undgås, men risici kan minimeres. Vi opfordrer til, at du løbende lader dig teste for at minimere risikoen for korsbåndsskader. Det kunne være ved sommer- eller vinteropstart, hvor du får lavet en screening for at se, om der er noget der skal adresseres eller arbejdes på i din træning. Hvordan ser et forløb ud? Vi vil altid starte med en indledende snak, hvor vi indgående kommer ind på hvordan vi skræddersyer dit forløb og hvad det kræver fra begge parter. Et genoptræningsforløb af korsbåndet vil være forholdsvis rigidt, da det vil kræve omkring ni måneder, at blive klar efter en korsbåndsskade. Forskning viser dog også, at skadesrisiciene bliver markant mindre for hver måned, vi udskyder tilbagevenden til sporten udover de ni måneder. Selvom vi tester styrke, hop, landinger etc. og alt ser perfekt ud, så vil der være nogle neuromuskulære forhold, der måske ikke er som de skal. Derfor vil vores anbefalinger altid være, at overholde den tidsplan som der lægges. Planen til højre kan være et eksempel på et forløb den første måned. Vi vil meget gerne være med i hele forløbet, men vi ser oftest at klienterne afslutter i kommunalt regi og så overtager vi forløbet den resterende del. Her vil der blive foretaget opfølgende tests, således vi kan få et indblik i om dine mål er nået og om tidsplanen overholdes eller den skal revurderes. Fase 1: Inden operationen Inden du skal opereres vil det vigtigste være en udførlig patientudannenelse. Her bliver du guidet igennem forløbet, så du bliver klar på, hvad det kræver psykisk og fysisk samt hvad scenarierne vil være efter operationen. På de fysiske parametre vil vi gerne optimere knæfunktionen og her vil mindskelse af hævelsen være vigtig. Derudover skal de neuromuskulære forhold og styrken forbedres og vi skal undgå muskel atrofi (nedsat muskemasse). Vi vil gerne så tæt på det ikke-afficeret bens styrke og her er forlåerets styrke essentielt at have fokus på. Uden at gå for meget ind i protokoller, så har Eitzen et al lavet en pre-operativt protokol, som man kan følge og som jeg ofte selv bruger i klinikken sammen med andre protokoller og egen empiri. Fase 2: Den tidlige fase efter operationen Det altoverskyggende fokus i fase 2 er at mindske hævelsen og få den fulde ekstension over knæet tilbage. Fleksionen er ikke det vigtigste på dette stadie, men vi vil gerne tæt på 90 grader to-tre uger efter din operation. Derudover vil der være fokus på mobiliserende øvelse samt styrke af muskulatur af musklerne omkring core, hofte, knæ og underben. Senere vil der også komme balance, kognitive og gangtræning ind. Blood flow restriction (occlusion) er ligeledes et redskab vi kan bruge – ikke kun i den tidlige fase men også senere i forløbet. Fase 3: Efter operationen – Øget load I fase 3 skal vi tættere på fuld knæfleksion, samt bibeholde den fulde knæekstension. Knæet skal forbedres og der skal ske en forøgelse af load for alle omkringliggende strukturerer. Derudover vil du blive introduceret til hop og landinger både bilateralt (begge ben) og unilateralt (et ben). Samtidig vil vi fortsætte gangtræning, som går over i let jog og herefter løb. Løb er en af de helt store milepæle i et forløb, men der vil være nogle stadier inden du kommer hertil. Du skal kunne absorbere kraften, inden du kan producere den. Derfor vil du blive introduceret for øvelser, hvor du komprimerer ankel, knæ og hofte i landinger. Derudover vil vi ligeledes have fokus på knæets alignment over fod, samt arbejde på din kondition og derfor vil du introduceres til mere krævende kredsløbstræning. I alle faser vil der være outcome-kriterier, som vi ikke kommer ind på. Som tidligere nævnt er det et rigidt genoptræningsforløb, men du kan være foran eller efter tidsplanen og derfor vil det være individuelt, hvornår vi tester for om du er klar til næste fase. Fase 4: Sportsspecifik og integrering af aktiviteter Endnu en milepæl er når du kommer på banen med dine holdkammerater. Her vil det være vigtigt at blive implementeret gradvist som grafen viser nedenfor. Derudover vil du stadig være aktiv i styrketræningen og den neuromuskulære træning. Det vil alt efter sportsgren være vigtigt at kigge på dine bevægemønstre. Kompenseres der i bevægelser såsom cut, de- og accelerationer og er der sikkerhed i specifikke hop? Dette er noget vi i fællesskab adresserer og derefter arbejde ud fra. Faserne kan sagtens være delt meget mere stringent op, men vi har valgt at fremvise dem på en nem og overskuelig måde. Vi er med dig hele vejen! Vi med hele vejen, da en korsbåndsskade kræver en støttende terapeut under et vanskeligt og krævende forløb. Udover træningen er der e-mail og telefonkonsultationer med i prisen og det vil være en kæmpe fordel, da der vil være både op- og nedture ved en alvorlig skade Tag fat i os så finder vi en pris og et forløb der passer dig. https://www.movement-frb.dk/loeberknae daily 0.75 2025-05-28 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/63f72d2f-28fb-4558-8e04-96b1dae5f728/IMG_E8888.JPG Løberknæ Hvad er løberknæ også kendt som iliotibial band syndrom (IT) Løberknæ er karakteriseret ved en irritation på ydersiden af knæet. Det er som en fornemmelse af, at noget knitrer på ydersiden, når du gnider eller trykker på det område. Området kan være varmt, rødligt og inflammeret, og det er ubehageligt ved berøring. Oftest vil man mærke dette i opstarten af en aktivitet, eller når intensiteten øges. Trappegang både op og ned, løb ned ad bakke og forøgelse af løbeintensitet eller cykling, kan være bevægelser som provokerer og skaber ubehag. Tidligere havde man en idé om, at det var fordi bækkenet stod skævt, underbenet var roteret eller fordi noget andet ikke var aligned. Dette er hverken noget litteraturen og videnskaben understøtter, eller noget jeg ser i klinisk praksis hos mine klienter. Det er muligt at mindske symptomer ved manuelle teknikker og tape. Dog vil man aldrig komme symptomerne til livs uden struktureret genoptræning og ændring i sin træningsdossering. Hvis intensiteten, volumen eller frekvensen har været for høj, kigges der både på de akutte men, men også det kroniske load. Det har man kollega Jacob Baagøe skrevet mere om her. Anatomi bag et løberknæ IT er et hårdt bånd, der udspringer fra musklen, tensor fascie latae (TFL) og Gluteus Maximus (store baldemuskel), som løber fra hoftekanten og hæfter nedenfor knæet på ydersiden af underbenet. IT har som hovedfunktionener at indadrotere hoften, føre benet udad, strække knæet og bøje hoften. Det er vigtigt at have musklens funktion i baghovedet, for det er her en del af behandlingen gemmer sig – men mere om dette senere. https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/4c09d6b2-fb53-4285-a8b9-26397e4fb453/Bio+psyko+social.png Løberknæ Anatomi bag et løberknæ IT er et hårdt bånd, der udspringer fra musklen, tensor fascie latae (TFL) og Gluteus Maximus (store baldemuskel), som løber fra hoftekanten og hæfter nedenfor knæet på ydersiden af underbenet. IT har som hovedfunktionener at indadrotere hoften, føre benet udad, strække knæet og bøje hoften. Det er vigtigt at have musklens funktion i baghovedet, for det er her en del af behandlingen gemmer sig – men mere om dette senere. Smerter som patienter med løberknæ kan opleve Smerter bliver ofte misforstået og smerteuddannelse er derfor en vigtig brik i den samlede behandling. Hvis du som patient har en forståelse for din smerte, er det sværere at frygte den og du kan dermed ragere, hvis der pludselig opstår ændring i smerteintensiteten. Smerte er ikke lig med skade, derfor spiller andre vigtige faktorer også ind. Smerte defineres af professor Lorimer Moseley som: ”Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop”. Det er altså en naturlig beskyttelse, der kræver handling, men ikke lig med at der er en skade. En skade er summen af flere forskellige faktorer. https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/b421317e-834c-4aba-909c-c643d0aefe49/Padeltraening-boxjump-performancelab-617x1024.jpg Løberknæ Diagnose af løberknæ Diagnosen af et springerknæ stilles ud fra kliniske tests og en grundig indledende samtale. Her får vi et overblik over din træningsdossering, biomekanik samt andre psykosociale faktorer, der spiller ind i det samlede behandlingsbillede. Det er ikke altid jeg smider folk på løbebåndet, men hvis jeg gør, kigger jeg bl.a. på: Skridtlængde Skridt pr. minut Muskulaturen og styring omkring Hoften Disse faktorer indikerer hvor vi skal starte i behandlingen. Hvis vi kigger på nedenstående video af Haile Gabrselassie, så over-pronerer, adducerer og indadroterer han i hoften. Ting som tidligere har fået skyld for løberknæ. Skal, eller kan alle løbe som ham? – Nej, men her får vi et billede af en professional løber på allerhøjeste niveau, der ikke løber som der står i lærebøgerne. https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/355f292f-881e-4a55-9004-befd81c9d935/Split+squat.jpg Løberknæ https://www.movement-frb.dk/springerknae daily 0.75 2022-08-10 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/e6074b08-4d24-4110-9bf4-58d123a77f13/SL+glute+bridge.jpg Springerknæ - Baggrund I denne artikel kigger vi på, hvad et springerknæ er og hvem der er i farezonen for at få det. Springerknæ rammer oftest den aktive idrætsudøver, men kan også ramme hr. og fru. Danmark, der pludselig intensiverer en given aktivitet. Det behøver altså ikke være forårsaget af spring – som diagnosen ellers hentyder til. Årsagen til et springerknæ kan kort sagt opsummeres som belastninger, der overstiger den kapacitet, som senen er i stand til at tolerere. Dermed kan du få smerter omkring knæskalssenen. Idrætsudøvere oplever ofte springerknæ i følgende situationer: Travle perioder med mange kampe og høj træningsbelastning Ved for hurtig opstart efter pause Ændring af underlag (kunstgræs til græs) For mange hop og landinger som knæet ikke kan tolerere Manglende restitution eller efter knæskade hvor man bruger en undgåelsesstrategi for ikke at belaste knæet Undlader at lytte til kroppen når den siger stop Oftest ser vi overbelastning som primær årsag. Heldigvis er det typisk ikke noget i knæet, der decideret er gået i stykker strukturelt. Anatomi På forsiden af knæet sidder den store quadriceps muskel også kaldt knæfirestrækkeren – fordi der er fire muskler. En af musklerne fungerer også som hoftebøjer, men ellers er deres primære funktion at strække knæet. Henover knæet går senen kaldet patellasenen, der har et hæfte lige under knæskallen på et prominent knoglefremspring kaldet tuberositas tibia. Der er oftest mellem tuberositas tibia og spidsen af knæskallen, du vil opleve smerter. Hvis du trykker let på senen, så vil du i mange tilfælde være øm og opleve ubehag. https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/5314a113-61bd-469f-b535-1d08463522ea/BPS+model.jpg Springerknæ - Smerter Smerter patienter med springerknæ kan opleve Smerter bliver ofte misforstået og derfor er smerteuddannelse en vigtig brik i den samlede behandling. Hvis man som patient har en forståelse for smerte er det sværere at frygte den og patienten kan dermed agere, hvis der pludselig opstår ændring i ens smerteintensitet. Smerte er ikke lig med skade. Derfor spiller andre faktorer også ind. Smerte defineres af professor Lorimer Moseley som: ”Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når summen af alle tilgængelige oplysninger tyder på, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop”. Det er altså en naturlig beskyttelse, der kræver handling, men ikke lig med at der er en skade. Det er summen af mange faktorer. Den bio-psyko-sociale model er brugbar til at forklare. Se billedet herunder. Faktorerne påvirker os alle individuelt. Det afgøres af, hvad der fylder mest for individet. Et eksempel er søvn hvor anbefalingerne lyder på 7-9 timers søvn. “Du kommer ind som et helt menneske og ikke som en kropsdel” https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/f193f103-4123-46db-a2d2-ca35b3e3dd1c/Springerkn%C3%A6+p%C3%A5+trapper.jpg Springerknæ Diagnose/behandling Nu ved vi, at det ikke altid “blot” er noget galt med vævet, når vi har smerter. Vi skal se på flere aspekter. Heldigvis er der genoptræningsregimer der alligevel peger os i retningen af, hvor vi skal tage fat, og hvad der biomekanisk kan arbejdes med, for at komme dine smerter til livs. Hos PerformanceLab starter vi med en screening, som bl.a. indeholder bevægelse, styrke, smidighed, hop/landinger samt bevægelsesstrategi. Inden screeningen har vi drøftet de psykosociale faktorer og klarlagt din belastning i træning, kamp og daglige aktiviteter. Det vil være det samlede billede, der afgør, hvordan vi griber behandlingen an. https://www.movement-frb.dk/kontakt daily 0.75 2026-01-05 https://www.movement-frb.dk/priser daily 0.75 2025-11-09 https://www.movement-frb.dk/personlig-traening daily 0.75 2025-08-29 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/ab818b90-409e-43bd-9a05-4c7a58f4ff4f/image_50739201.JPG Personlig træning Personlig træning Går du med drømmen om at komme i dit livs form, tabe dig, øge din muskelmasse eller få en hverdag med mindre smerter? Så kom forbi Fitness Yoga Club og tag en uforpligtende samtale om dine drømme og mål. Starten af et forløb vil altid være at lave en plan og forventningsafstemme. Min træning skal passe ind i dit liv og ikke omvendt og derfor vil alle forløb være unikke. Personligtræning forløb Historie, tidligere erfaringer, faldgrupper, evidens & videnskab og relation er busswords i mine forløb. Forløbet vil derudover være bygget på samarbejde hvor jeg er facilitatoren, støtten og ham med værktøjskassen fyldt med viden, men til syvende og sidst vil det være dig der skal eksekvere og komme over målstregen. Jeg er med hele vejen også i de svære tider hvor resultaterne ikke er der. Sparring til træning, e-mail opfølgning og telefonisk kontakt hvis relevant. I den sidste ende er det mit klare mål, at du skal være selvkørende og selv kunne tage værktøjerne op ad kassen, men oftest er der bump på vejen og her er en støtte vigtig. https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/82863ef6-dcab-4918-847a-51e37f9d66ad/Elliana+squats.jpg Personlig træning - Pris og strukturering Normalt laver jeg 10, 20 eller 30 klips forløb, men skræddersyer også forløb ud fra hvad præferencerne er. Et forløb og alt hvad det indebærer kunne se ud som nedenstående: · Et indledende møde hvor mål aftales · Screening i InBody 770 eller andre objektive målinger. Kan undlades hvis ikke ønskes · Individuel plan ud fra din dagligdag · 1:1 med autoriseret fysioterapeut og træner · Løbende evaluering og snak om evt. bump på vejen · Opfølgning via e-mail eller telefon https://www.movement-frb.dk/din-behandler daily 0.75 2025-05-22 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/d99ea300-1b73-494e-8dcc-59557e1cd5c4/Profil+billede+hjemmeside.jpg Din behandler - Christian Moulton Stenholt Rasmussen Hej! Mit navn er Christian, og jeg arbejder som personlig træner og fysioterapeut med base i Fitness Yoga Club på Frederiksberg. Gennem årene har jeg fået en masse erfaring både fra klinikker, fodboldklubber, arbejdet med DBU og mit lange virke som selvstændig. Jeg har prøvet lidt af hvert – og det har lært mig, hvad der virkelig virker, når man skal hjælpe mennesker videre fra skader, smerter eller bare vil nå sine fysiske mål. En af de vigtigste ting, jeg har erfaret, er, at tid og nærvær gør en kæmpe forskel. Derfor har jeg valgt at blive selvstændig. Det betyder, at jeg kan tage mig den tid, der skal til for at give dig en behandling og træning, der føles personlig, grundig og i øjenhøjde. Hos mig bliver du set, hørt – og taget alvorligt. Jeg sørger hele tiden for at holde min viden opdateret gennem kurser og den nyeste forskning, så jeg kan tilbyde dig de bedste metoder indenfor både fysioterapi og træning. Når du starter et forløb hos mig, kan du forvente en ærlig og grundig tilgang. Jeg lover ikke hurtige løsninger, men vi finder sammen ud af, hvor dine udfordringer stammer fra, og vi lægger en plan for, hvordan du bedst kommer videre – både på kort og lang sigt. Selvfølgelig arbejder vi også med at lindre dine symptomer her og nu, men det vigtigste for mig er at sætte dig i centrum og gøre dig stærkere og mere selvkørende. Jeg ser vores samarbejde som et partnerskab: jeg støtter og guider dig – du eksekverer og skaber resultaterne. Mit mål er enkelt: At hjælpe dig med at få en hverdag uden smerter, hvor du kan gøre de ting, der gør dig glad. Jeg glæder mig til at høre fra dig – og til at hjælpe dig på vej mod en stærkere og sundere hverdag. https://www.movement-frb.dk/testimonials daily 0.75 2025-07-03 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5ec321c2af33de48734cc929/1615224238156-OY2QGA6E03LY3JALP4NL/Rectangle+16.jpg Testimonials https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5ec321c2af33de48734cc929/1615224431317-5MY8W6DHU2C1N8K4V902/Rectangle+18.jpg Testimonials https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/5ec321c2af33de48734cc929/1615224412523-SZYXMKS44H8QE5OK3RZP/Rectangle+17.jpg Testimonials https://www.movement-frb.dk/smerter-e-bog daily 0.75 2025-05-27 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/6ba5918b-673d-44a1-9e28-7c3eeb14550d/Patient+uddanelse.jpg https://www.movement-frb.dk/firmatraening daily 0.75 2025-05-29 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/4c569b25-4f50-4518-9921-792e7747cf61/H%C3%A5ndtag+close+up.jpg https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/366a67d5-59e0-4162-b270-0286453423bc/Jannick+high+five.jpg https://www.movement-frb.dk/iskiassmerter daily 0.75 2025-11-09 https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/12ed0f13-482c-4556-87a7-a75558bfcc48/Eliana+unders%C3%B8gelse+ryg.jpg Iskiassmerter - Baggrund Iskias – forstå smerterne og kom trygt videre Når smerterne skyder ned i benet, kan det føles både ubehageligt og bekymrende. Mange tænker straks “iskias”, men hvad betyder det egentlig – og hvordan kommer man bedst videre, når nerven driller? Hvad er iskias? Iskias er navnet på den nerve der løber på bagsiden af benet og slutter nede i foden. Den starter i lænden, løber gennem balden og fortsætter hele vejen ned bag på benet til foden. Når nerven bliver irriteret, kan det give strålende smerter, prikken, snurren eller følelsesløshed i benet, oftest kun i den ene side. Det kaldes iskias-smerter eller iskias-syndrom, men det er vigtigt at vide, at det ikke er en sygdom i sig selv – det er et tegn på, at nerven et sted bliver påvirket og irriteret https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/f40d19b4-d0fb-4e30-aba2-e2541dd1ffbc/Jannick+back+ekstension.jpg Iskiassmerter Hvorfor opstår iskias? Den mest almindelige årsag er en diskusprolaps i lænden, hvor en udposning fra en disk trykker mod nerven. Men iskias kan også komme af andre grunde, fx: Stramme eller spændte muskler i balden Slidforandringer eller snævre pladsforhold i ryggen (spinalstenose) Hævelse og irritation omkring nerven efter overbelastning Længere tid i samme stilling – fx meget siddende arbejde Hos mange findes der ingen alvorlig skade, selvom smerterne kan være kraftige. Det kan være en midlertidig irritation i nerven, som kroppen ofte selv kan hele. https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/be010c25-1830-43d1-8144-907a2b080f6c/Mig+der+underviser.jpg Iskiassmerter Behandling og lindring Den bedste behandling afhænger af hvordan smerterne påvirker dig. Men for langt de fleste gælder: Hold dig så aktiv som muligt. Det betyder ikke, at du skal ignorere smerterne – men at du skal finde den mængde bevægelse, kroppen kan tåle, og gradvist bygge videre derfra. I den akutte fase Når smerterne er værst: Find stillinger og bevægelser, hvor smerterne lindres Skift ofte stilling og gå korte ture Undgå at ligge eller sidde stille for længe Brug evt. smertestillende medicin i en kort periode Fokuser på rolige bevægelser – fx lette lændestræk eller liggende rotationer Efterhånden som smerterne aftager Når du kan bevæge dig mere frit: Begynd med lette øvelser for ryg, mave og ben Træn gradvist styrke og bevægelser som du er tryd i Vend gradvist tilbage til almindelige aktiviteter Lyt til kroppen – lidt ubehag er okay, men smerterne må ikke blive markant værre https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/6130903b0b526e3534d30fed/32d30da5-2da3-4a74-92d4-9dde5ee42845/Patient+uddanelse.jpg Iskiassmerter - Make it stand out Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.